Vundet konkurrence

SlothMøller skal projektere ny stor skole i Brande

2019-04-09

Med NCC, GPP, SMAK og byMunch har vi vundet konkurrencen om en ny stor skole i Brande

Ikast Brande Kommune opfører en ny, fremtidssikret folkeskole i Brande som erstatning for den eksisterende Præstelundsskole. Som del af det indledende arbejde har Ikast-Brande Kommune vurderet lokationsmulighederne i Brande, og har besluttet at placere den nye skole centralt i byen – og har valgt en placering, der på mange måder vil sikrer en åben og gensidig sammenhæng mellem byen og skolen. 

SlothMøller har deltaget i konkurrencen om at projektere den nye skole, på et hold med NCC som totalentreprenør, GPP og SMAK som arkitekter og byMunch som landskabsarkitekt.

Skolen skal ses som det dynamiske centrum for læring og dannelse, hvor skolens opgave primært er kernen for hele skolens virke, som består i at løfte både folkeskolens definerede formål og Kommunens børne-og ungepolitik. Derved bliver skolen medskaber af elevernes trivsel, læring og dannelse som skabende og robuste mennesker.
Desuden skal skolen sekundært ses som et kultur- og oplevelsessted for Brande, hvor borgerne i fremtiden også vil få adgang til Fællesbiblioteket, Musikskolen og Borgerservice. Desuden samarbejder skolen med lokale interessenter – både foreninger, institutioner, erhvervsliv og frivillige

Vi ser meget frem til samarbejdet om at honorere konkurrenceopdraget - Læs mere om teamets tilgang til konkurrenceprojektet her

GPP arkitekter står bag den flotte visualisering.